Hvordan adskiller Essure-indgrebet sig fra aflukning af æggelederne?
Laparoskopisk (via kikkert) aflukning af æggelederne foregår under fuld bedøvelse og foretages normalt på en operationsstue. Der bruges en gasart til at udvide underlivet, så lægen nemmere kan komme til organerne. Dernæst lægger lægen et snit i maven for at kunne indføre de kirurgiske instrumenter, der skal bruges til indgrebet. Æggelederne blokeres ved påsætning af metalklemmer eller gummiringe (der efterlades i kroppen), ved at skære en del af æggelederne bort eller ved at brænde et stykke af æggelederne.
Metoder til aflukning af æggelederne
- Kauterisering (brændning) – hver æggeleder brændes eller blokeres ved hjælp af en elektrisk strøm
- Ring eller bånd – et stykke af hver æggeleder foldes sammen og afbindes med en ring eller et bånd. Ringene eller båndene bliver i kroppen
- Klips/klemme – æggelederen klemmes sammen, således at sædcellerne ikke kan passere gennem æggelederen. Klipsene/klemmerne forbliver i kroppen
- Ligation (afsnøring) – en del af hver æggeleder snøres eller afbindes to steder, og stykket mellem de to afbindinger skæres bort og fjernes
Operationen afsluttes ved at lukke snittene i huden med sting eller metalhæfteklammer.
Efter hjemkomst går der typisk 4-6 dage før, kvinden kan genoptage sine normale aktiviteter. Kvinden kan have følgende symptomer nogle få dage:
- Kramper (menstruationslignende kramper)
- Udflåd (menstruationslignende udflåd)
- Lettere kvalme eller opkastning som følge af den fulde bedøvelse eller indgrebet
- Stærk smerte i nakke og skulder (forårsaget af den gas der blev indført i maven)
- Smerter omkring såret
- Ømhed og irritation i halsen hvis der blev anvendt en åndedrætsslange
- Følelse af træthed og ømhed
- Oppustet mave
- Blå mærker omkring såret
Essure-indgrebet adskiller sig fra aflukning af æggelederne, da der ikke er noget snit, og fordi det kan foretages uden fuld bedøvelse på en klinik. Kvinderne kommer sig hjemme, hvilket normalt tager mindre end 1 til 2 dage, og ofte kan de almindelige aktiviteter genoptages samme dag. Følgende symptomer kan forekomme under bedringen:
- Kramper (menstruationslignende kramper)
- Udflåd (som en let menstruation eller pletblødning)
- Let kvalme eller opkastning
- Besvimelse eller svimmelhed efter indgrebet
Hvilke risici er der forbundet med aflukning af æggelederne?
Eftersom der foretages et indsnit i huden og et laparoskopi (en kikkert) føres ind i underlivet, kan følgende komplikationer opstå:
- Infektion
- Blødning
- Skader på blodkar, nerver eller muskler
- Skader på blæren, livmoderen eller tarmen der kræver efterfølgende operation
- Blodprop
- Mislykket indgreb der fører til graviditet
- I sjældne tilfælde dødsfald
Hvad er de primære risici og komplikationer forbundet med fuld bedøvelse?
Efter fuld bedøvelse oplever nogle mennesker følgende:
- Negativ reaktion på medicinen
- Kvalme
- Virkningen af bedøvelsen fortager sig langsomt
- Øm hals hvis en slange har været anvendt under den fulde bedøvelse
- Slagtilfælde eller hjerteanfald
- Høj feber
- Forvirring
- Død
Er Essure også et alternativ til vasektomi for par?
Vasektomi er en kirurgisk operation, der er forbundet med risici. Vasektomi indebærer, at der bliver lagt et snit i mandens pung, eller at den bliver punkteret, at sædlederne gennemskæres, og at enderne lukkes ved, at de brændes eller klemmes.
Vasektomi tager omkring 15-20 minutter, og manden kommer sig normalt efter ca. 2 dage. Det kan være nødvendigt for manden at lægge is på pungen og gå med skridtbeskytter flere dage for at undgå hævelse og blå mærker. Parret skal typisk benytte sig af andre præventionsformer i 3 måneder, eller indtil en sædcelletælling eller flere sædcelletællinger viser, at vasektomien er virkningsfuld.
Det anbefales at få foretaget en sædtest efter 6 måneder, lige som det anbefales at foretage en kontroltest hvert 10. år.
Hvad er nogle de primære risici og komplikationer forbundet med vasektomi?
- Blå mærker på pungen
- Betændelse i såret/punkteringen af pungen
- Ømme testikler (epididymitis)
- Sperm kan lække til det omkringliggende væv og forårsage små knuder (granulomer) i pungen
Hvilke risici kan der være forbundet med Essure-indgrebet?
- At et eller begge indlæg ikke kan placeres korrekt
- At æggelederne ikke er lukkede 3 måneder efter indgrebet
- Kramper (menstruationslignende kramper)
- Forbigående smerte og/eller udflåd (som let menstruationsflåd eller pletter)
- Let kvalme eller opkastning
- Besvimelse eller svimmelhed efter indgrebet
Er Essure den rette løsning for mig?
Essure-indgrebet bør være det første bud på en permanent svangerskabsforebyggelse for alle kvinder.
Det er vigtigt, at tage højde for følgende overvejelser i forbindelse med Essure-indgrebet:
- Essure-indgrebet er permanent og kan ikke fortrydes
- Som alle svangerskabsforebyggende metoder bør Essure-indgrebet ikke betragtes som 100 % effektivt
- Du skal bruge en anden præventionsmetode i mindst tre måneder efter indgrebet, indtil din læge fortæller dig, at din Essure-kontroltest har bekræftet, at mikroindlæggene er korrekt placeret
- For at fjerne Essure-mikroindlæggene kan operation være nødvendig