Siden firmaet blev grundlagt i 1992 har Conceptus' mål været at tilbyde innovative sundhedsløsninger til kvinder. Den drivende kraft bag denne vision er firmaets første administrerende direktør, Kathryn Tunstall.
Som succesrig leder inden for sundhedsindustrien blev Kathryn mere og mere frustreret over at se, hvordan den teknologiske udvikling fokuserede på anvendelsen inden for mandligt dominerede sundhedsaspekter. Så da muligheden for at blive spydspids i udviklingen af en ny teknologi til diagnosticering og behandling af blokerede æggeledere opstod, greb hun den.
Efterhånden som Kathryn førte firmaet gennem undersøgelser af andre anvendelsesmuligheder for kateterteknologien, blev det klart, at hvis man kunne nå ind til æggelederne for at åbne dem, ville det også være muligt at blokere dem. Dusinvis af teknologier blev patenteret og afprøvet, inklusive varmeenergi i æggelederne, men en teknologi – den der senere skulle blive til Essure-mikroindlæg – skilte sig tydeligt ud fra resten.
Kathryn og hendes team var overbeviste om, at denne teknologi takket være muligheden for at undgå snit og fuld bedøvelse i forbindelse med aflukning af æggelederne, ville få en kæmpe indflydelse på kvinders muligheder for at vælge præventionsmetoder. De fortsatte på trods af manglende finansiering og Kathryns personlige kamp mod brystkræft, og i 1997 begyndte de prækliniske undersøgelser.
Essure-indgrebet blev CE godkendt til brug i Europa i 2001 og FDA (Food and Drug Administration) godkendt i USA i 2002. Siden er det blevet standardbehandling for mange sundhedsorganisationer og læger. Hundredtusindvis af kvinder verden over har draget fordel af Essure-indgrebet og dets potentiale er grænseløst.
Kathryn er forsat stærkt engageret i Conceptus i hendes nuværende rolle som formand for bestyrelsen, og hendes lidenskab for at forbedre kvinders sundhed vokser fortsat.